|
KASAE |
|||
|
|
Vores opdræt er et lille kærligt opdræt, hvor katte og killinger
færdes frit omkring i huset sammen med os. Killingerne er derfor vant til både fremmede mennesker, støj og lyde fra forskellige ting i hverdagen. De er også vant til at blive kælet for og med menneskekontakt helt fra ganske små, hvilket er med til at gøre dem kælne, tillidsfulde og kærlige. De vænner sig let til nye hjem, og de falder utrolig hurtigt til, bliver trygge og glade hos deres nye familie. Vores katte løber ikke frit, da vi ikke vil risikere at de bliver smittet med uhelbredelige sygdomme fra fx . herreløse vildkatte. Vi har derfor indrettet en stor en løbegård, hvor de frit kan færdes året rundt og døgnet rundt. Vores mål er at opdrætte sunde og raske killinger med et godt og kærligt temperament. Det er en stor og krævende opgave for en hunkat at have et kuld killinger, så derfor avler vi kun på dem højst en gang om året. Det giver dem god tid til at komme sig fuldt ud efter et kuld. Vi prøver, så vidt det er muligt, og så vidt der er interesse for det, at holde kontakt med de nye katteejere. Det betyder utrolig meget for os, at følge med i hvordan killingen falder til, og om den nye familie er glade for og tilfredse med deres ny killing. Vores killinger er vaccineret, helbredsundersøgt og har fået ormekur når de forlader os. Du er velkommen til at kontakte mig for nærmere oplysninger. |
||
|
|
Om os |
||
|
|
|||
|
|
Helle Faurholt |
||